Udarbejdet og ”testet” af familien Pedersen fra Sall. Det koster ca. 300 dkr for et dobbeltværelse med morgenmad på HOTEL
IMPERIAL.
Kør over grænseovergangen ved ZAWIDOW. Ca. 15
km efter grænsen kører du gennem FRÝDLANT. På vej ud af FRÝDLANT ligger en tankstation på højre
side, hvor der kan købes en VIGNET til de tjekkiske
motor- og motortrafikveje ( 10 dg. – 100 cz. = ca. 25 dkr. ). Fortsæt
nu mod LIBEREC. Når du kommer til LIBEREC, drejes til højre mod PRAHA
umiddelbart efter auto-basaren. Følg nu blot skiltene mod PRAHA, E442
– 35 – 10 – E65. Drej til højre, når du på motorvejen møder skiltet
med PRAHA-CENTRUM. Du kører nu ligeud et langt stykke
tid ( mod centrum ) og følger bl.a. metroen og div. industri.
Vejen får på et tidspunkt navnet SOKOLOVSKÁ,
og du er nu inde på bykortet over PRAHA. (Du kører stadig mod centrum). Når du kommer til et vejkryds ved floden, holder du til højre og
følger vejen under en bro. Efter broen drejer du til højre og
kører op på broen. Kør over denne (ikke over floden) og
ind på vejen WILSONOVA. Ved den første afkørsel skal du køre til højre ad
gaden KLIMENTSKA. Drej til venstre ved den første gade kaldet STARKOVA.
Fortsæt lige ud ad gaden (som skifter navn til TESNOV
undervejs) til et lyskryds; i lyskrydset skal du dreje til højre ad gaden
NA PORICI.
HOTEL IMPERIAL ligger i nr. 15 og er placeret på hjørnet
af den 2. gade på højre hånd (ZLATNICKÁ). Drej omkring hjørnet (så du holder på ZLATNICKÁ) og
vær her klar til at stige ud og aflæsse bagage (chauffør
og kortlæser bliver siddende) – gaden er ensrettet, og der er sandsynligvis
ingen p-plads. Hold i anden række og tænd havariblink (trafikken
kan sagtens passere i 3. spor, mens der læsses af).
Parkering: Efter aflæsning forsættes ad ZLATNICKÁ, og der drejes til
højre et par gange (hvor det er muligt pga. ensretning). Således
kører man igen på NA PORICI. Nu drejer du til venstre (samme sted som ZLATNICKÁ til højre)
og umiddelbart til venstre igen ad vejen NA FLORENCI. 30 m efter, at denne har taget et venstresving, ligger en 24-timers p-plads
på højre hånd. Ved indkørslen får man udleveret en kodet ”nøgle” og kan
nu parkere, hvorefter man går tilbage til hotellet (ca. 500 m). Ved afhentning af bilen kører man hen til udkørselsbummen og afleverer
”nøglen”, som så aflæses, og man kan betale. 20cz pr. time
= ca. 150 dkr pr døgn.
Ved kørsel retur til LESNA kører man igen ad vejen SOKOLOVSKA,
og følger skiltningen mod MLADÁ BORESLAV.
Vi håber, at denne kørselsvejledning til et navngivet hotel kan
give endnu flere mod på at køre til Prag og opleve byen både
om dagen og ikke mindst om aftenen. Tak, til familien Pedersen ! |